Jeg er 46 år gammel og kommer oprindeligt fra Sundby. Har boet lige ved siden af Sundby Idrætspark så der starter min kærlighed til Fremad Amager. Jeg har 2 drenge på hhv. 11 og 15 år. Den store af dem er født for tidligt, 3 1/2 måned for at være helt præcis. Han har selvfølgelig nogle senfølger og derfor ligger de børn der har det svært, også mig meget på sinde.
Jeg cykler meget rundt på min racer på hele Amager og min yngste knægt spiller fodbold i AB Tårnby.
Jeg ser at idrætslivet og mulighederne for at børn, unge og ældre kan dyrke deres idræt, er en stor glæde for kommunens borgere.
Jeg finder det meget vigtigt, at vi føler os trygge når vi færdes på gader og stræder. Politi og brandvæsen skal være tilstede for at vi kan føle os trygge i vores hverdag.
Jeg vil også arbejde for mere og bedre støtte og hjælp, til børn og unge der har det svært.