2 Patrick Lehto Larsen


Patrick Lehto
Kandidat nr. 2
 

32 år, Financial Senior Consultant

Jeg er gift med Camilla og vi har sammen vores søn Lauge, som vi fik i maj 2021.

Jeg har siddet i Tårnby kommunalbestyrelse siden 2017, hvor jeg har arbejdet med byudvikling og sundhed og omsorg. Til daglig arbejder jeg som ledelseskonsulent i PwC, hvor jeg rådgiver store og små virksomheder om it-ledelse og teknologi særligt inden for den finansielle sektor.

Jeg har en uddannelse i kommunikation fra Roskilde Universitet, men har hele mit liv boet i Tårnby, hvor jeg har gået på Pilegårdsskolen og Tårnby Gymnasium.

Børn og unge dagsordenen var årsagen til at jeg gik ind i politik:

  • Jeg synes, at der var for lidt og forkert fokus på børne- og ungeområdet i kommunen. Jeg har arbejdet flere år som lærervikar på Pilegårdsskolen, som underviser på Ungdomsskolen samt som opsøgende SSP-medarbejder. Alt for tit havde jeg oplevelsen af, at man ikke prioriterede en tilstrækkelig støtte for udsatte unge, at man ikke tilbød motiverende rammer for lærerne, eller at man ikke havde faciliteterne på plads for unge studerende. I seneste valgperiode er vi heldigvis kommet langt i forhold til studieboliger, men de andre områder halter stadig gevaldigt, og det kan vi ikke være bekendt!

Jeg mener grundlæggende, at topstyring er noget skidt:

  • Beslutninger og prioriteringer træffes bedst så tæt på borgerne som muligt. Det er uanset om det er en skoleleder, der vil satse på profillinjer i udskolingen – om det er vuggestuelederen, der vil prioritere flere ture ud af huset – eller det er plejehjemslederen, der vil benytte sig af frivillige kræfter til flere aktiviteter.

Jeg håber derfor, at kunne fortsætte i kommunalbestyrelsen i næste periode. Jeg vil særligt arbejder for at komme i børne- og skoleudvalget, så alle børn får det bedst mulige udgangspunkt og vi kan få glade og motiverede lærere og elever i vores folkeskoler.