Tryghed og politi

Det Konservative Folkeparti arbejder på, at få politiet tilbage til Tårnby med fast udrykningsstation.
Mellem 250 og 350 familier i Tårnby, oplever hvert år indbrud i deres hjem. Det kan vi ikke være hinanden bekendt!
 
Det er noget af det mest krænkende og ødelæggende for trygheden, og for mange bliver det ”at være alene hjemme” aldrig det samme igen. Med den lukkede politistation på Kamillevej og kun en enkelt patruljevogn på hele Amager, er det svært at sige, hvad tallet bliver næste år.
 
Samtidig ligger opklaringsprocenten på 7%, hvilket betyder, at det er stort set konsekvensløst at bryde ind i Tårnbyborgernes hjem.
 
Derfor mener vi i Det Konservative Folkeparti, at politiet skal tilbage på Kamillevej. Vi skal sikre, at politiet er tilstede og har en udrykningstid, som gør, at banditterne tænker sig om en ekstra gang, før de griber ko-benet.
 
Det skylder vi hinanden.